Velkommen til Chile
Der findes få rejsemål, der rummer så meget kontrast som Chile. Landet strækker sig over mere end 4.300 km fra den subtropiske nord til de vindblæste sletter i syd, og på vejen dertil finder du alt fra verdens tørreste ørken til gletsjere, vinmarker og et af verdens mest isolerede øsamfund ude i Stillehavet.
Med egen erfaring fra blandt andet Patagonien, hvor vi selv har vandret på gletsjeren i Torres del Paine, ved vi, hvor stor forskel det gør at kende landets regioner, afstande og bedste tidspunkter indgående, når rejsen skal skræddersys.
Vi skræddersyer hver eneste rejse til Chile ud fra dine ønsker og drømme - uanset om det er en klassisk kombination af Santiago og Atacama, en ekspedition til Patagonien, eller en større rundrejse, der også når ud til Påskeøen. Vi kender landets bedste lodges og guider indgående, og den erfaring og det personlige netværk kommer altid dig til gode, når din rejse skal skræddersys.
Santiago
Santiago ligger i en dal omkranset af de snedækkede Andesbjerge, og på en klar dag er udsigten fra byens højhuse eller fra bjerget San Cristóbal svær at overgå. Byens historiske centrum, det livlige Bellavista-kvarter og et madmiljø i rivende udvikling gør Santiago til et fint sted at starte rejsen. Byen fungerer samtidig som et naturligt knudepunkt for resten af landet, og de fleste rejsende bruger et par dage her, både for at falde i takt med tidsforskellen og for at få et indblik i landets til tider lidt kulørte historie og kultur.
Valparaíso og vindalene
Valparaíso, der ligger godt halvanden time fra Santiago, er en havneby med farvestrålende huse klatrende op ad byens mange bakker, forbundet af historiske funicularer. Byens kunstneriske sjæl og gadekunst gør den til en helt anden oplevelse end hovedstaden. Kort derfra ligger Casablanca- og Colchagua-dalene, to af Chiles mest anerkendte vinregioner, kendt for henholdsvis Sauvignon Blanc og Carménère - et fint indslag med gastronomi og vinsmagning i smukke omgivelser på vej mellem Santiago og kysten.
Atacama-ørkenen
San Pedro de Atacama er indgangsporten til verdens tørreste ørken, et måneagtigt landskab af saltsletter, gejsere og vulkaner. Valle de la Luna ved solnedgang, hvor klipperne skifter farve i alle nuancer af rødt og orange, er en af de store oplevelser, vi altid anbefaler vores rejsende til Chile.
Selve byen San Pedro de Atacama er langt mere end blot en base for udflugter i ørkenen. Den lille, hyggelige med sine lave adobe-huse, bygget af ler og græs, og små støvede gader har en historie, der strækker sig mere end tusind år tilbage, som hjemsted for Atacameño-folket (også kaldet Likan Antai), der levede af landbrug, majsdyrkning og lamahold midt i en af verdens mest golde egne.
Kun tre kilometer fra byens centrum ligger Pukará de Quitor, en imponerende forsvarsfæstning bygget af Atacameño-folket i 1100-tallet på en bakkeskråning med udsigt over San Pedro-floden. Det var her, i 1540, at spanske conquistadorer under Francisco de Aguirre endegyldigt besejrede Atacameño-folket - en begivenhed, der markerede afslutningen på deres blomstrende kultur, og som stadig kan mærkes, når man vandrer eller cykler de 20 minutter derud og står med udsigt over dalen og Licancabur-vulkanen. Midt i byen ligger samtidig San Pedros lille, hvidkalkede kirke fra kolonitiden, opført i tømmer og kaktustræ - et af de ældste og mest stemningsfulde bygningsværker i det nordlige Chile.
Ud over Valle de la Luna byder regionen på et væld af andre oplevelser. El Tatio, et af verdens højst beliggende gejserfelter, er mest spektakulært ved solopgang, hvor damp fra jordens indre stiger op i den kolde morgenluft. Salar de Atacama, Chiles største saltslette, huser Laguna Chaxa, hvor flamingoer vader rundt i det spejlblanke vand, mens Piedras Rojas og de højtliggende altiplano-laguner Miscanti og Miñiques, begge i over 4.000 meters højde, byder på nogle af regionens smukkeste og mest farverige landskaber.
Regionens klare, tørre himmel gør den samtidig til et af verdens bedste steder for stjernekiggeri, og flere observatorier tilbyder guidede aftener under en stjernehimmel, der er svær at forestille sig, før man har set den selv.
Søhøjlandet - Pucón og Puerto Varas
Chiles søhøjland byder på vulkaner, krystalklare søer og et landskab, der minder om en blanding af Schweiz og New Zealand. Området har i århundreder været hjemsted for Mapuche-folket, Chiles største oprindelige folkegruppe, hvis historie og håndværk - tekstiler, sølvsmykker og keramik - stadig er en del af regionens kultur og lokale markeder.
Pucón ligger ved foden af den aktive Villarrica-vulkan. Byen er i dag kendt som Chiles hovedstad for actionferie: en vandretur til toppen af Villarrica med udsigt ned i selve krateret er en af regionens mest populære oplevelser, mens rafting på Trancura-floden, hesteridt og naturlige varme kilder som Termas de Huife byder på en roligere kontrast. Lidt uden for byen ligger Huerquehue Nationalpark, hjemsted for de ældgamle, paraplyformede araucaria-træer, som Mapuche-folket betragter som hellige.
Længere sydpå ligger Puerto Varas, en by med tysk-inspireret træarkitektur og udsigt til de to snedækkede vulkaner Osorno og Calbuco på den anden side af Llanquihue-søen. Herfra er der kort vej til de smaragdgrønne Petrohué-vandfald og den enorme Todos los Santos-sø, samt til søsterbyen Frutillar med sin tyske stemning og årlige musikfestival - et roligt sted at slappe af og et fint bindeled på vej mod den chilenske del af Patagonien.
Patagonien - Torres del Paine
Torres del Paine National Park er en destination, der længe har stået højt på mange rejseønskelister, og med god grund. Her er ualmindeligt smukt og fredfyldt, med uendelige udsigter blandt pumaer, guanakoer og de mægtige Andeskondorer. En vandretur til udsigtspunktet ved selve "tårnene" - de tre granitspir, der har givet parken sit navn - er en af de mest ikoniske oplevelser i hele Sydamerika, de tre Torres strækker sig 3.000 meter mod himlen.
Parken blev grundlagt i 1959 under navnet Parque Nacional de Turismo Lago Grey, opkaldt efter Grey-gletsjeren og -søen, før det i 1970 skiftede navn til det nuværende Torres del Paine, og i 1978 blev udnævnt til UNESCO-biosfærereservat. De ikoniske granittårne blev dannet af magma, der for omkring 12 millioner år siden trængte ind i ældre sedimentært bjerg, men først blev blotlagt af gletsjeres nedslibning inden for de seneste 2 millioner år. Grey-gletsjeren, der kælver ud i Grey-søen, er en del af det sydlige Patagoniske ismasse - verdens tredjestørste sammenhængende ismasse uden for polarområderne.
Dyrelivet er en stor del af oplevelsen. Parken huser en af verdens tætteste bestande af pumaer, som lever side om side med store flokke af guanacoer, mens Andeskondorer med et vingefang på op til 3,2 meter kredser på termikken over tinderne, og den sjældne og fredede huemul-hjort - som optræder i Chiles nationalvåben - gemmer sig i parkens mere afsidesliggende dale. Pumaer skal man være heldige for at opleve, men vi så én på vores sidste besøg, så det er muligt.
I denne del af Chile finder man nogle af landets smukkest beliggende lodges, hvor selve opholdet bliver en lige så stor del af oplevelsen som naturen udenfor. En rejse til Patagonien bør planlægges i god tid, hvis man vil sikre sig plads på ikoniske lodges som Awasi, Tierra Patagonia eller Explora - alle tre ligger ualmindeligt smukt med de bedste udsigter, de er ikke særligt store og efterspørgslen er stor.
Det, der virkelig adskiller dem fra de andre lodges, er den samlede oplevelse: erfarne, lokalkendte guider, der skræddersyer hver eneste dags oplevelser til gæsternes forventninger og interesser, den fremragende mad hentet fra egnens egne råvarer, og en beliggenhed med udsigt til granittårnene, der er svær at forestille sig, før man har set den selv.
Påskeøen - Rapa Nui
Påskeøen ligger mere end 3.500 km fra det chilenske fastland ude i Stillehavet og er et af verdens mest isolerede beboede steder. De ikoniske moai-statuer, spredt over hele øen, vidner om en fascinerende og til dels stadig uafklaret historie.
Øen, som dens oprindelige befolkning kalder Rapa Nui, blev ifølge overleveringen bosat af polynesiske søfarere anført af den legendariske høvding Hotu Matu'a, der ankom i kano over det åbne hav og gik i land på den smukke Anakena-strand, som stadig er øens eneste sandstrand i dag. I løbet af de følgende århundreder udviklede Rapa Nui-folket en unik kultur, hvis mest markante aftryk er de omkring 900 moai-statuer, der blev hugget ud af vulkansk tuf mellem 1100- og 1600-tallet som repræsentationer af guddommeliggjorte forfædre og høvdinge, hvis mana - åndelige kraft - skulle våge over landsbyerne.
De fleste moai blev hugget ud i stenbruddet Rano Raraku, hvor snesevis af halvfærdige statuer i dag stadig ligger tilbage på skråningerne, nogle begravet til skuldrene i sediment, som om arbejdet blev standset fra den ene dag til den anden. Herfra blev de - ifølge Rapa Nui-folkets egen overlevering bogstaveligt talt "gående" - transporteret til deres pladser på øens stenplatforme, ahu. Den mest imponerende af dem alle er Ahu Tongariki, øens største platform med 15 rejste moai, herunder en enkelt statue på 86 tons, den tungeste, der nogensinde er blevet rejst på øen. Platformen blev væltet under interne stridigheder og senere skyllet ind i landet af en tsunami, før den i 1990'erne blev genopbygget - og et besøg ved solopgang, hvor statuerne tegner sig som silhuetter mod den stigende sol, er en af øens mest betagende oplevelser.
Mod sydvest ligger den udslukte vulkan Rano Kau, og oppe på kraterranden finder man Orongo - en lille samling stenhuse, der engang var centrum for øens fugleherre-kult. Her udkæmpede klanerne hvert år en farlig dyst om at finde årets første æg fra en sodyfugl på den lille klippeø Motu Nui ud for kysten, og vinderens høvding blev udråbt til årets hellige repræsentant for skabergudden Makemake. I dag kan man gå en tur langs kraterranden mellem de gamle stenhuse og klippeindridsninger, med krateret på den ene side og det åbne hav på den anden. Men øen er langt mere end statuer og historie: der er palmeklædte Anakena-strand at slappe af på, en vandretur op ad øens højeste punkt, Terevaka, dykning i krystalklart vand, og hvis man har timet besøget rigtigt, den farverige Tapati-festival i februar, hvor Rapa Nui-kulturen fejres med dans, sport og lokale konkurrencer.
Det er en destination for sig selv snarere end et lynbesøg, og vi anbefaler altid mindst tre-fire dage her, så der er tid til at udforske både de store statuefelter og øens smukke, vulkanske landskaber i et roligt tempo.
Klar til en rejse fra ørken til gletsjer?
Ring til Steen 
+45 5364 7748 eller send en e-mail 
steen@bygrosen.dk