Velkommen til Kenya
Kenya er landet, der opfandt selve ordet safari, og det er stadig her, mange rejsende oplever deres første - og ofte deres bedste - møde med Afrikas vilde natur. Fra de gyldne sletter i Masai Mara, hvor Den Store Vandring hvert år trækker over en million dyr på tværs af savannen, til Amboseli, hvor elefantflokke vandrer med Kilimanjaros snedækkede top som baggrund, og videre til de private konservationsområder i Laikipia, hvor du kommer tættere på dyrelivet, end de fleste tør drømme om. Læg dertil en af verdens mest fascinerende kystlinjer langs Det Indiske Ocean, en rig maasai-kultur og en dansk forbindelse via Karen Blixen, som satte Kenya på verdenskortet med sin bog om årene i Afrika, og du har et land, der rammer noget forskelligt i alle, der besøger det.
Vi skræddersyer hver eneste rejse til Kenya ud fra dine ønsker og drømme - uanset om det er en klassisk safarirejse i Masai Mara, en kombination af flere reservater eller en tur, der forlænges med afslapning ved kysten eller på Zanzibar. Vi kender landets bedste lodges, camps og safarireservater indgående, og vores erfaring og personlige netværk kommer altid dig til gode, når din rejse skal skræddersys.
The Big Five og Masai Mara
Masai Mara er det navn, de fleste forbinder med Kenya, og med god grund. Her udspiller Den Store Vandring sig hvert år mellem juli og oktober, hvor over en million gnuer, zebraer og gazeller krydser Mara-floden i et af naturens mest dramatiske skuespil - en oplevelse, der lige så meget handler om lyden af hovslag som selve synet. Men Masai Mara er langt mere end vandringen: her lever The Big Five side om side på de bølgende sletter, og sammen med Serengeti i Tanzania danne de to sammenhængende nationalparker et gigantisk område
Amboseli og Kilimanjaros skygge
Amboseli National Park ligger på grænsen til Tanzania, i skyggen af Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg, og er hjemsted for nogle af kontinentets mest imponerende elefantflokke. De åbne sletter gør det usædvanligt let at komme tæt på dyrelivet, og synet af elefanter, der vandrer forbi med Kilimanjaros snehætte som baggrund, er et af de mest fotograferede - og mest ikoniske - billeder fra hele Østafrika. Kombinationen af Amboseli og Masai Mara giver et fint indblik i to vidt forskellige sider af kenyansk safarination, og er noget vi anbefaler til jer, der ønsker variation i landskab og dyreliv.
Laikipia
Laikipia-plateauet nord for Mount Kenya er et af landets bedst bevarede hemmeligheder, og et sted vi med stor glæde sender rejsende hen til, der ønsker noget mere eksklusivt og roligt end de mest besøgte reservater. Her strækker private konservationsområder sig over enorme arealer, hvor du kan opleve truede arter som Grevys zebra og vildhund, gå på fodsafari med erfarne guider, eller spore næsehorn til fods i højt græs - en oplevelse, der er lige så meget om stilhed og koncentration som om selve dyresynet. Om aftenen kan du sove under åben himmel i en 'star bed', med udsigt til stjernerne og lydene fra bushen omkring dig. Her vil du mange steder også komme i kontakt med de lokale Maasai og Samburu stammer, de arbejder som guider og på de lodges du bor på, og på ture i området kigger man ofte lige forbi den lokale landsby og hilser på familien.
Nairobi og Karen Blixens Afrika
Nairobi ligger i næsten 1.700 meters højde og er langt mere end blot et transitstop på vej til safari. Byen har et levende kunst- og madmiljø, og lige uden for centrum ligger Karen Blixens Farm - i dag et museum - hvor den danske forfatterinde boede og skrev sin berømte bog om årene i Afrika. Et besøg her giver et helt særligt, dansk perspektiv på Kenyas historie og kolonitid, og kan sagtens kombineres med et besøg i Nairobi National Park, hvor løver, næsehorn og giraffer lever i vild natur med storbyens skyline som kulisse i baggrunden - noget der næppe findes tilsvarende noget andet sted i verden, men det er kun for dem der har meget kort tid.
Ballonsafari og oplevelser ud over det sædvanlige
Få oplevelser slår følelsen af at svæve lydløst i en luftballon over Masai Mara, mens solen bryder horisonten og dyrelivet vågner under dig ? giraffer nipper til trætoppene, antiloperne har ofte fart på og måske er en løveflok på vej hjem fra nattens jagt. Det er en af de oplevelser, vi altid nævner til rejsende, der ønsker det lille "ekstra" på deres safari. Kenya byder samtidig på et væld af andre måder at opleve landet på, fra hesteridt i Laikipia til kulturelle besøg i lokale maasai-landsbyer, hvor du får et indblik i en levevis, der stadig eksisterer side om side med det moderne Kenya. Og så er Nairobi faktisk også en ekstra overnatning værd.
Kenyakysten
Efter dage på støvede safariveje er kysten ved Det Indiske Ocean den perfekte afslutning på en rejse til Kenya. Diani Beach og Watamu byder på kilometervis af hvide sandstrande og krystalklart vand, mens den historiske ø Lamu, med sin swahili-arkitektur og bilfrie gader, giver et helt andet og roligere indblik i kystens kultur og historie. Her kan dagene fyldes med sejlads i traditionelle dhow-både, snorkling i marine nationalparker eller blot afslapning under palmerne - en fin modvægt til de intense dage i bushen, forvent dog ikke helt den samme høje standart som de bedre resorts på Zanzibar.
Klar til jeres safari i Kenya? Lad os skræddersy den perfekte rejse.
Ring til Steen +45 5364 7748 eller send en e-mail
steen@bygrosen.dk




