Cook Islands

En lille skjult perle i Stillehavet​

Cook Islands

En lille skjult perle i Stillehavet​

Når man drømmer om en rejse til Stillehavets fortryllende ø-riger, er Fransk Polynesien og Fiji ofte de første destinationer, der dukker op. Disse steder er uden tvivl spektakulære, men der findes en anden og endnu mindre kendt juvel, som fortjener din opmærksomhed - Cook Islands.

Eventyrlige oplevelser på Cook Islands

Spredt ud over et stort område mellem New Zealand og Hawaii består Cookøerne af 15 øer, der repræsenterer essensen af afslappet luksus. Her møder du uberørte landskaber, romantik og en rig polynesisk kultur, men uden de store menneskemængder. Her bor blot ca. 15.000 mennesker fordelt på 15 mindre øer. 

Forestil dig frodige, jungledækkede bjerge, laguner omkranset af svajende palmer, rustikke strandhytter og luksuriøse femstjernede villaer. Tilføj det sjove faktum, at der ingen trafiklys er, og at ingen bygninger er højere end en kokospalme - så har du en destination, der er noget ud over det sædvanlige.

Den perfekte introduktion til Cookøernes magi får du allerede ved indflyvningen, når du fra oven kan du beundre de frodige dale, smaragdgrønne småøer og flotte koralrev - en oplevelse, der giver dig et mindeværdigt første møde med et af klodens mest paradisiske steder.

Rarotonga

Rarotonga er hovedøen i Cook Islands og samtidig også den største ø. Den er 30 km i omkreds, så selv den største er lille i polynesiske forhold. Atmosfæren på øen - og overalt på Cook Islands generelt - er afslappet og stemningen rar. Den bjergrige centrale del af øen er dækket af frodig vegetation, og på en tur rundt om øen i 4WD vil du opleve steder, der ellers er svære at nå. I kan også opleve den lille hovedstad, Avarua, eller dase under palmerne.

Cookøernes polynesiske arv er dybt forankret i kulturen, og de lokale deler gerne deres traditioner med besøgende. Lej en scooter og udforsk de skjulte landsbyer og bagveje, eller besøg øernes gallerier og museer. De fleste resorts tilbyder også kultur-aftener med trommer, dans og dejlig mad, der giver en smag af øernes sjæl.

Aitutaki

En kort flyvetur fra Rarotonga ligger Aitutaki, som byder på en af Stillehavets smukkeste laguner. På turen hertil får du en mageløs udsigt over øen, der ligger som en lysende ring i det dybblå Stillehav.

Det store koralrev ligger beskyttende omkring lagunen med det azurblå vand og de kridhvide atoller i midten. Tag på en sejltur til netop lagunen, der er berømt for sin mageløse snorkling. I kan også besøge One Foot Island, der anses for at være en af de absolut smukkeste strande i hele Oceanien. Alt sammen mens lokale guider deler deres passion og viden om landet og kulturen med dig.

Cookøerne er et paradis for dykkere og snorklere med sine stejle drop-offs, lavvandede laguner og farverige koralrev. Der er 25 dykkersteder på Rarotonga og over 20 på Aitutaki, som tilbyder gode forhold for alt fra nybegyndere til erfarne dykkere. Med vandtemperaturer mellem 23°C og 28°C og en sigtbarhed på op til 60 meter, er dykkeroplevelserne intet mindre end spektakulære.

Cookøerne er et paradis for dykkere og snorklere med sine stejle drop-offs, lavvandede laguner og farverige koralrev. Der er 25 dykkersteder på Rarotonga og over 20 på Aitutaki, som tilbyder gode forhold for alt fra nybegyndere til erfarne dykkere. Med vandtemperaturer mellem 23°C og 28°C og en sigtbarhed på op til 60 meter, er dykkeroplevelserne intet mindre end spektakulære.

Her er ingen store resorts, kun mindre og hyggelige hoteller, ring 53647748 eller send mig en mail på steen@bygrosen.dk, så kan jeg sætte præcis den tur sammen I drømmer om.